0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Roman vil sige noget vigtigt om internet og virkelighed, men det lykkes ikke helt

’Fe’ fanger det fremmedgørende forhold til virkeligheden, som internettet har skabt. Desværre på en lidt for prætentiøs måde.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Cameron Pagett
Foto: Cameron Pagett

Sophia Handlers 'Fe' handler om den unge skuespiller Philip, der tager til Berlin for at finde den mystiske græske performancekunstner Ladre.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er en smuk tanke i Sophia Handlers anden bog, ’Fe’, at romanens dele skal samle sig til en dans. At det, man først ville afkode som forløb i traditionel forstand, snarere må ses som noget glidende, som stemning og humør. At virkeligheden, vi præsenteres for, blot er et nummer. Det er en smuk tanke og poetik, der bare ikke rigtig forplanter sig til en følelse, når man læser bogen.

»Måske er det første gang, der vil blive danset en chat«, skriver Philip i et brev til den græske performancekunstner Ladre, som han i romanens begyndelse begynder at flirte med på et internetforum. Han er netop blevet færdig på Scenekunstskolen, men drømmer om at være danser. Han er ungdommeligt rådvild, da han møder – eller faktisk slet ikke møder – Ladre.

Vi læser deres chat, hvor de påbegynder den mest prætentiøse flirt, man næsten kan forestille sig, hvor de også deler deres livshistorier og skriver om kunst. At man ikke rigtig kan høre forskel på dem, kommer der en forklaring på, som jeg skal forsøge ikke at røbe helt. Men snarere end at lade erkendelsen komme glidende er det, som om romanen pludselig trækker tæppet væk under læseren og med ét ændrer præmissen.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce