Det er en smuk tanke i Sophia Handlers anden bog, ’Fe’, at romanens dele skal samle sig til en dans. At det, man først ville afkode som forløb i traditionel forstand, snarere må ses som noget glidende, som stemning og humør. At virkeligheden, vi præsenteres for, blot er et nummer. Det er en smuk tanke og poetik, der bare ikke rigtig forplanter sig til en følelse, når man læser bogen.

»Måske er det første gang, der vil blive danset en chat«, skriver Philip i et brev til den græske performancekunstner Ladre, som han i romanens begyndelse begynder at flirte med på et internetforum. Han er netop blevet færdig på Scenekunstskolen, men drømmer om at være danser. Han er ungdommeligt rådvild, da han møder – eller faktisk slet ikke møder – Ladre.