I svensk samtidslitteratur mangler mændene potens, forlyder det. Man kan frygte, at de svenske tilstande breder sig.

Nye virile digtere må på banen: »Jeg ved slet ikke, hvad der er sket med/ forplantningsorganet. Den slatne hudfold der hænger/ under maven ...« skriver Jørgen Leth


Dansk samtidslitteratur kan ikke overlade det til Jørgen Leth at skrive om erobringstrang og maskulin seksualitet. Nye forfattere må tage fat. 
   Foto: Miriam Dalsgaard (arkiv)
Dansk samtidslitteratur kan ikke overlade det til Jørgen Leth at skrive om erobringstrang og maskulin seksualitet. Nye forfattere må tage fat. Foto: Miriam Dalsgaard (arkiv)
Lyt til artiklen

Er vi ved at kastrere mændene i samtidslitteraturen? Det står i hvert faldt sløjt til med mandlig seksualitet i den aktuelle svenske skønlitteratur, konstaterede Jonas Thente i en kommentar i Dagens Nyheter for nylig. Altså i de bøger, mændene selv skriver. Mændene er »passive«, ofte »indesluttede« og »næsten helt uden libido«.

Er de virkelig? Er testosteronbombernes tid forbi, fejet af banen af feminisme, MeToo, queerbevægelse og den almindelige kønsballade? Ikke helt, for der findes seksuelt aktive mænd i den unge svenske prosa, fortsætter Thente, men det er de kvindelige forfattere, der oftest »tegner manden som viril og til tider diabolsk«. Og lad os bare, for nemheds skyld, fastholde den gode gamle binære sprogbrug og tale om forfattere m/k for en stund.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her