Der er dem, der mener, at en bogs allerførste sætning er et vigtigt varsel om hele bogen – dens kunstneriske kvalitet, dens mening. Paula Fox skriver i ’Desperate personer’: »Ægteparret Bentwood trak deres stole ud samtidig«.
Det er ikke så dårligt. Det fortæller, at personerne er et ægtepar, og at de har et vaneægteskab. De trækker stolene ud samtidig. Samhørigheden varer ved til sidste sætning: ... »indtil de begge kunne se blækket løbe ned til gulvet i sorte striber«.





