0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Anmelderen har fået nok: Al den snak om Houellebecq som vor tids profet. Og Informations evige hyldest til det franske enfant terrible. Må jeg være fri

Hvis man har læst nogle forfattere virkelig meget, kan man på et tidspunkt få nok, skriver anmelder Mikkel Krause Frantzen i denne klumme.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er noget, jeg har tænkt på, og som er blevet ekstra tydeligt på det sidste. At litterær smag ændrer sig. Det er selvfølgelig en truisme, man bliver ældre, man udvikler sig, man bryder sig pludselig om ting, bøger, man ikke brød sig om før. Og omvendt. Det var det, der gjorde sig gældende for mig: at jeg læste forfattere, som altid har hørt til blandt mine favoritter, og nu, slet ikke. Eller jeg gad næsten ikke læse dem. Det sagde mig ingenting. Eller værre, og tættere på sandheden, jeg kunne ikke holde bøgerne ud, sætningerne, sproget, tonen – alt det, der før havde fyldt mig med fryd, det gav mig nu nærmest kvalme.

Eksempler: Den nye udgivelse af den afdøde amerikanske forfatter David Foster Wallaces short stories, ’Små udtryksløse dyr og andre noveller’. Eller oversættelsen af franske Marguerite Duras’ ’Ødelæg, siger hun’. Men også: Michel Houellebecqs seneste roman, ’Serotonin’. Jeg magtede det ikke.

Eller rettere, jeg magtede det ikke længere. For alle tre forfattere, især Wallace og Duras, har hørt til mine absolutte helte. Og alligevel var det ikke, som man siger, en positiv læseoplevelse. Men hvad skete der? Hvad er der sket?

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce