Jeg vil undersøge, om mennesket er hest«, skriver Hanne Højgaard Viemose i romanen ’Mado’ fra 2015. Det er en del af problemformuleringen til den kvindelige hovedpersons gakkede antropologiske feltstudie. På romanens næste side får læseren forventeligt nok at vide, at universitetet har valgt at dumpe hende allerede efter at have læst projektbeskrivelsen.

Men er spørgsmålet om menneskets hestagtighed, i mangel på bedre ord, virkelig så åndssvagt? Ser vi efter i litteraturen, er hesten langtfra bare et virilt, firbenet sidekick. Det viser sig, at hestefiguren er inde at pille ved menneskets følelsesliv, kropslighed og seksualdrift på de mest obskure måder.