Ellen Hørup var noget for sig selv og endnu mere for andre. Det er det indtryk, man sidder tilbage med efter at have læst Maria Grønlykkes begejstrede portræt af denne bemærkelsesværdige kvinde, der lod sig uddanne til tandlæge, men ligesom sin far var en stærkt holdningspræget publicist.
Hun var datter af viceskoleinspektør Emma Holmsted og Viggo Hørup, den ene af denne avis’ grundlæggere, og fik holdninger og politik ind med modermælken.





