.jpg "Christian Geisnæs/Nordisk Film")
Lars von Trier er en af den slags kunstnere, som hærskarer af akademikere øjensynlig ikke bliver trætte af at analysere og udrede. Og man forstår det godt. I lighed med auteurskikkelser som Hitchcock, Kubrick, Bergman og Tarkovskij laver Trier film, som i al deres kompleksitet og mangetydighed inviterer fortolkningsindustrien til nærmest hvad som helst. Der foreligger allerede over 50 bøger om Trier, og nu er der kommet en til.
Bogens titel – ’Hvorfor skider bjørnen i skoven?’ – skyldes, at Trier engang blev spurgt, hvorfor han laver film. Det var faktisk mig, der stillede dette elementære spørgsmål og fik svaret: »Hvorfor skider bjørnen skider i skoven? Fordi noget skal ud!«.
En hel del er kommet ud. Og Lilian Munk Rösing koncentrerer sig om hovedværkerne (minus ’Riget’), som hun tager under behandling med stadig henvisning til filosofferne Lacan, Zizek og Kierkegaard. Det er hendes idoler, der påkaldes som en slags højere magter. Og det viser sig – måske ikke så overraskende – at Trier er fuld af Lacan og Zizek og lidt Kierkegaard. Det er oplagt, for så vidt som Trier selv i sin kunst trækker på alt mellem himmel og jord – måske lige bortset fra Lacan, Zizek og Kierkegaard.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
