0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Dy Plambeck er nomineret til Politikens Litteraturpris: »Hvordan kan det være, at partnervold er så udbredt i et civiliseret samfund som det danske?«

Indimellem tænker Dy Plambeck, at hun burde skrive om et ægtepar i krise på en villavej i Brønshøj. Men så dukker der to søstre op. Og den ene har et jagtgevær.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Kilde: Politiken / Martin Lehmann

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Til min søster’ er historien om de to søstre Aya og Andrea. Aya får et barn med en mand, der har forladt hende før fødslen. Andrea har en voldelig kæreste, hun har svært ved at slippe. Romanen er en rå beretning om vildskab, opvækst, seksualitet, galskab og to utæmmelige søstre.

En vred roman, men også enormt smukt skrevet, skrev vores anmelder. Med afsæt i fem citater fra ’Til min søster’ fortæller Dy Plambeck her om arbejdet med romanen.

1»Der var en ensomhed ved veerne, der overraskede mig. Når smerten kom, mærkede jeg, at jeg var alene. Alene med barnet i kroppen«.

»Romanen åbner med, at Aya føder Nola. Fødslen er jo et overgangsritual. Herfra bliver intet det samme. Fødslen er et sted, hvor livet og døden kæmper om pladsen. En fødsel er ekstremt smertefuld. Da jeg selv fødte min datter, tænkte jeg: Nu skal jeg dø. Så ondt gjorde det. Men den erkendelse, man får med fra fødslen, er jo, at det er ikke er døden, men livet, der kommer. Selv om der fødes børn i Danmark hver eneste dag, er fødslen ikke særlig beskrevet i litteraturen. Jeg måtte selv tilbage til Dea Trier Mørchs ’Vinterbørn’ fra 1976 for at finde en fødsel beskrevet i detaljer. Så tænkte jeg: Hvis der ikke findes noget om det, må jeg selv skrive det. Jeg forsøger i romanen at sætte ord på det, der kan synes ordløst«.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce