Kæmner Bjørn Hansen er hovedpersonen i tre romaner af Dag Solstad, hvoraf de to første nu foreligger i en samlet udgave. Og hvilken person. På én gang et menneske, som vi er flest, og en fuldstændig fremmed.
En kæmner er en skatteopkræver, og Bjørn Hansen, der ellers var kontorchef i et ministerium i Oslo, gift og far til en lille søn på 2 år, forlader alt for at blive kæmner i byen Kongsberg. Det gør han, fordi hans elskerinde, Turid Lammers, som har lært at bevæge håndleddene på sådan en fransk måde efter 7 år i Frankrig, flytter dertil. Det er hendes barndomsby, og hun har arvet en gammel villa efter sin mor.