0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dommer giver grønt lys til at udgive afslørende bog om Trump

Trumps niece, Mary Trump, har skrevet den angiveligt afslørende bog ’Too Much and Never Enough’ om USA’s præsident. Udgivelsen er blevet forsøgt stoppet af familien, men nu har forfatteren rettens ord for, at det er fuldt ud lovligt. Bogen udkommer i dag.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mandel Ngan/Ritzau Scanpix
Foto: Mandel Ngan/Ritzau Scanpix

Trumps niece, Mary Trump, har nu rettens ord for, at hendes bog om præsidenten er lovlig at udgive. Så det gør hun i dag. I Det Hvide Hus mener man, at bogen er det rene fiktion.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I bogen fra Trumps niece bliver han kaldt en løgnagtig narcissist, der er formet af sin dominerende far.

USA’s præsident Donald Trumps niece har fået grønt lys til at udgive og promovere sin afslørende bog om præsidentens familie.

Delstatens højeste instans har mandag lokal tid fjernet et tilhold, der blokerede for udgivelsen og promovering af bogen, skriver flere amerikanske medier, herunder nyhedsbureauet Reuters.

Mary Trump, der er datter af præsidentens afdøde storebror, Fred Trump Jr., var blevet sagsøgt af sin onkel Robert Trump i et forsøg på at stoppe bogen fra at blive udgivet.

Robert Trump mente, at bogen vil overtræde en tavshedspligt i forbindelse med testamentet fra hans fars død i 1999.

I bogen med titlen ’Too Much and Never Enough: How My Family Created the World’s Most Dangerous Man’ kalder Mary Trump blandt andet præsidenten for en løgnagtig narcissist, der er formet af sin dominerende far.

Bogen har allerede fået stor opmærksomhed i medierne, da hun er blandt de første medlemmer af Trump-familien, der åbent fortæller om Donald Trumps privatliv.

»Nu hvor det forfatningsstridige forbud er blevet hævet, er vi sikre på, at Det Hvide Hus og hele USA ser frem til endelig at høre, hvad Mary har at sige«, siger niecens talsperson, Chris Bastardi, i en pressemeddelelse mandag ifølge mediet Politico.

Simon & Schuster, der er udgiver af bogen, hylder dommen og kalder muligheden for at udgive bøger for en ’hellig, amerikansk rettighed’.

»Bogen er af stor betydning og har en stor konsekvens for vores nationale diskurs, og vi ser frem til at udgive den til befolkningen, der er spændt på at læse den«, skriver udgiveren i en pressemeddelelse ifølge Politico.

Bogen ligger allerede nu højt på bestsellerlisterne.

Det Hvide Hus har kaldt bogen for fiktion og afviser påstandene fra Mary Trump.

ritzau

Læs mere:

Annonce