Forfatter til en række populære krimier Jesper Stein har skrevet en roman om sig selv og sin familie. Det er han kommet godt i mål med af to grunde. Den ene er portrættet af moren, og den anden er portrættet af faren. Resten af bogen har jeg det mere blandet med. Men at få øje på sine forældre som rigtige mennesker og se dem klart og nådesløst er bogens bedrift.
Faren var gymnasielærer på Aarhus Katedralskole og litteraturanmelder Finn Stein Larsen, der forlod sin kone og huset på Rampen efter 29 års ægteskab, hvad der også bliver afsættet for Steins livsfortælling og autofiktion, hvor Stein selv fylder en lille smule mindre end gennemsnittet af mandlige forfattere, der skriver i genren efter Knausgård.





