0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Der findes ikke myrer på planeten, der ikke har spor af plastik i sig

Vi lever i en tid af affald. Der er affald på bunden af havet og ude i rummet. Der er affald i vores indre efter de fisk, vi har spist, der er fulde af plast, vi selv har smidt ud. Det er ét gigantisk feedbackloop. Og naturen tager sin hævn, skriver Mikkel Krause Frantzen i sin bog ’Klodens fald’.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Casper Dalhoff
Foto: Casper Dalhoff

På en losseplads uden for hovedstaden Accra i Ghana sætter næsten 5.000 afrikanere helbredet på spil for at få fat i kobberet inde i computerledningerne. Størstedelen af elektronikaffaldet kommer fra Europa.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I efteråret 2015 rejste digteren Theis Ørntoft til Yamal-halvøen i Rusland. »Jeg ville skrive noget om kraterne på tundraen«, skriver han i rejsedagbogen ’Rejsen til Yamal’, trykt i Kritik i 2016. Og pludselig står han så foran dem, de alienagtige kratere, der er op til 80 meter i diameter og 70 meter dybe og formentlig er skabt af metanudbrud grundet global opvarmning og optøet permafrost:

»De kratere vi så på Sibiriens tundra fik mig til at tænke på Julia Kristeva og hendes begreb om det abjekte. Det abjekte, som er alle kroppens udskilninger – hudflager, urin, lort, sæd, afklippede negle, menstruationsblod – fænomener der befinder sig i en betydningszone mellem kroppen og dens omverden, mellem subjekt og objekt, og på denne måde konfronterer os med vores egen flydende uafgrænselighed. Kraterne på tundraen var sådanne abjekter, bare i en større skala, i en højere planetarisk forstand. De er hyper-abjekter. Geologiske begivenheder forårsaget af menneskets opvarmning af planeten (...) Den antropocæne tidsalder er en planet-abjekt tidsalder«.

Vi lever ganske rigtigt i hyperabjektets tidsalder. Hvad er hyperabjektet? Hyperabjektet kan forstås som en planetarisk infrastruktur af affald. Det materialiserer sig i forskellige former for økonomisk og økologisk cirkulation. Det kan være permafrostkratere i Sibirien, en ødemark af ophuggede containerskibe i Chittagong i det sydøstlige Bangladesh eller plastikøer i Stillehavet. Som begreb er hyperabjektet imidlertid ikke kun knyttet til ting, men også til mennesker, knyttet til den globale overskudsbefolkning, der er fanget i ydmygende, til tider dødbringende tilstande af abjekt arbejde. Maquiladoras i Mexico eller Foxconn-fabrikken i Kina er samlesteder for disse abjekte befolkningsgrupper. Folk, som skaber værdi med værdiløse kroppe.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce