0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Min indre bundfrosne ødemark blev et endnu grummere sted at opholde sig, når det hele blomstrede og kvidrede udenfor

Opildnet af de blomstrende påskeblomster og Grundtvigs ord om samme, så Lilian Munk Rösing ’Da Vinci Mysteriet’ på Netflix. Slår Dan Brown Grundtvig?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Ole Steen
Foto: Ole Steen

Påskeliljen er en enkel blomst, men som religiøst symbol har den i høj grad en værdi.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvert forår har jeg noget kørende med apostroferede blomster. Kaj Munks lille blå amazone-anemone og Grundtvigs påskeblomst. Jeg traver rundt og skråler mellem markerne og stranden i den lille skov, hvor der både vokser blå og hvide og gule anemoner.

»Påskeblomst, hvad vil du her?«. Jeg har altid forstået det, som om påskeblomsten er et utidigt og ufortjent mirakel; en lille lykke så overraskende, at den næsten virker upassende. Det er der ikke belæg for i teksten, hvor man snarere må forstå spørgsmålet til blomsten som en hånlig henvendelse: Hvad vil du her, du simple bondeblomst, som hverken har rosens duft eller liljens sølverblade? Det forår, hvor jeg var ulykkelig, skrev jeg: »Påskeblomst, hvad FUCK vil du her?!!«, fordi min indre bundfrosne ødemark blev et endnu grummere sted at opholde sig, når det hele blomstrede og kvidrede udenfor.

Jeg har aldrig brudt mig om sidste strofe. Billedregisteret skifter til det militære. »Hvad er segl og sværd og skjold/ mod den herre kæk og bold?«. Det kan godt være, at konge- og krigsmagt (segl og sværd og skjold) forklejnes, men samtidig fremstilles Gud som en sejrende kriger: »kæk og bold«. Jesus i strålende rustning træder graven under fode, det billede har jeg aldrig været vild med. Den der »helt fra Golgata«, som Johannes Ewald døende skrev sit sidste digt om, endda på det versemål, der er beregnet til heltekvadet, den såkaldte Chevy Chase-strofe: »Udrust dig, helt fra Golgata, løft højt dit røde skjold!/ thi synd og skræk, du ser det ja/ angriber mig med vold«.

Jesus som ydmyget, lidende på korset, det billede har derimod fascineret mig, som et insisterende drømmebillede, man ikke kan sidde overhørig. Det har interesseret mig dybt, at Gud den almægtige viser sig i et ydmygt, ringeagtet menneskes billede. Den simple påskelilje, som på Grundtvigs tid var en ringeagtet blomst (og et fra Holberg overleveret nedsættende øgenavn; som sådan mener man, at det var rettet mod Jens Baggesen i Grundtvigs længere lyrisk-dramatiske komposition ’Paaske-Lilien’).

Liljen er ikke noget særligt at se på, det er som tegn, den har sin værdi: »Ved dit syn kun den sig fryder, som har kær, hvad du betyder«. Der synes at være en vis udskiftelighed mellem liljen og menneskene: »Er det sandt? Har vi noget at betyde?«. Hvis menneskene ikke betyder noget, er de ikke som blomster: »Ingen (paradisets) have skal vi pryde«.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce