Baba er farsi for far, det lyder lidt blødere end papa og bogstavrimer på barberblad og barberkost, banegård, baghave, Bagsværd, Ballerup, Baywatch, banker, baller, ballondans og baret, som alle flankerer ordet i Alexander Mayah Larsens debutdigtsamling om og til sin baba.

I en række fortællende, mundrette rytmiske digte får vi historien om baba, fra »Unge baba/ plukker dadler på bedstefars farm« og »Unge baba/ ligger på ladet af den hvide lastvogn/ med de andre politiske flygtninge« over ankomst til Hovedbanegården (»Han tror det er Hamborg«), kærlighed i Mørkhøj, to sønner og rækkehus til »Mor og baba skændes«, »Mor og baba bliver skilt«, »Baba flytter til Iran«.