Robin DiAngelo er sociolog og ’mangfoldighedstræner’ og har i tre år ligget på New York Times’ bestsellerliste som forfatter. Hendes bog er blevet så stor en succes i visse amerikanske kredse, at ’hvid skrøbelighed’ er blevet betegnelsen for en lidelse, man kan bruge om hvide mennesker, der ikke selv ved, at de er racister.
Nu foreligger så bogen på dansk fra forlaget Klim med et forord, der er om muligt endnu mere bedrøveligt end det virkelighedsforskrækkede vrøvl, DiAngelo selv diverterer med. Hvide menneske er simpelthen blevet forhindret i at blive voksne, fordi de altid har kunnet læne sig op ad deres hvidhed, skriver den amerikanske universitetsprofessor Michael Eric Dyson i forordet.





