Det var et skelsættende tegneserieår, 1986. Første bind af Art Spiegelmanns verdensberømte holocausthistorie ’Maus’, Alan Moore og Dave Gibbons postmoderne superhelteepos ’Watchmen’ og Frank Millers geniale Batman-serie ’The Dark Knight Returns’ – tre af de allerbedste tegneserier nogensinde – udkom alle det år.
Og lidt i skyggen af de tre hoved- og mesterværker dukkede endnu en ikonisk serie op. Måske havde den været årets bedste, hvis bare den var udkommet året efter. ’Born Again’ er nemlig en mesterlig fortælling om den blinde advokat Matt Murdock med aliasset Daredevil og hans kamp mod en næsten almægtig skurk.






