Honoré de Balzac grundlagde nærmest ene mand den litterære realisme. I ’Gamle Goriot’ fremskriver han suverænt det borgerlige samfunds arketyper og afslører, hvordan kapitalen, som en ond ånd, skaber den nye verdens moral.
Han sagde det for 200 år siden: »Penge er livet«
Honoré de Balzac grundlagde nærmest ene mand den litterære realisme. I ’Gamle Goriot’ fremskriver han suverænt det borgerlige samfunds arketyper og afslører, hvordan kapitalen, som en ond ånd, skaber den nye verdens moral.
Han sagde det for 200 år siden: »Penge er livet«
Honoré de Balzac var yderst produktiv, og hans rasende arbejdstempo menes at være en af årsagerne til hans skrantende helbred. Han døde i 1850, 51 år gammel og få måneder efter at han havde giftet sig med sit livs kærlighed. Malet portræt efter foto af Louis-Auguste Bisson Public Domain
Lyt til artiklen
Henter...
Jeg er en trist profet«, skrev Honoré de Balzac engang i et brev til sin kone, den polske adelskvinde madame Hanska. Trist, fordi Frankrig i midten af 1800-tallet ikke udviklede sig, som han ville, trist, fordi virkeligheden er trist, og Balzac beskrev virkeligheden, som den var og er. Og under alle omstændigheder som den formentlig ville blive.
Fortvivlet og på sin egen måde trist i sin realisme, men ligeledes sarkastisk grænsende til det sardoniske er også i den grad ’Gamle Goriot’ – et af hovedværkerne i den perlerække af hovedværker, som forfatteren selv, med vanlig sans for egen overstrålende betydning, gav navnet ’Den menneskelige komedie’.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
