Fødselsdagstilbud: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

To danske debutanter byder på storladen sci-fi i snævre rammer og episk luftighed i kortform, når den ene skuer bagud og den anden fremad i tiden. Thit Bitsch og Gabriel Tiedt Lange er begge værd at holde øje med.

Den ene er pisseirriterende og forkælet, den anden er larger than life

Gabriel Tiedt Lange og Thit Bitsch er begge talentfulde tegneseriedebutanter. De er begge født i 1995, og så dimitterede de begge fra The Animation Workshop i Viborg sidste år. Men hvor den ene skuer langt frem i tiden, hvor både samfundet og de store fortællinger er brudt sammen, ser den anden tilbage på en af fortidens fermeste historiefortællere. Sjovt nok er fortidsfortællingen den mest fremsynede af de to.

Thit Bitsch debuterer med det første af i alt to slanke bind (baseret på hendes afgangsprojekt fra tegneserieuddannelsen i Viborg), der fortæller den utrolige historie om den franske forfatter Alexandre Dumas’ liv – og den endnu mere utrolige historie om forfatterens far, Thomas-Alexandre Dumas, der var frikøbt slave fra Haiti, som siden blev dekoreret general i Napoleons hær. Han kom ud for så mange vilde begivenheder, at sønnen modellerede sine romanhelte over faren, så der findes ikke så få stumper virkelighed i Dumas’ storslåede murstensromaner som ’De tre musketerer’, ’Manden med jernmasken’ og ’Greven af Monte Cristo’.

142 kr. for resten af året

Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 48095752
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her