Tag den med stoisk ro, mød skæbnen med oprejst pande. Noget i retning af kejser Marcus Aurelius, som sagde, at man skulle måle sine små problemer op mod de evige stjerner. Men stoicisme er faktisk en oldtidsfilosofisk retning, som har rødder i Platons og Aristoteles’ akademi i det gamle Grækenland. Den er en form for skæbnetro, men også refleksioner over menneskets mål med livet, forhold til sig selv og hele omverdenen, selverkendelse og morallære.

Her på det seneste med pandemi, krise og krig har den i høj grad fået en global renæssance. Fordi dens tanker sådan set er mere pragmatiske og pædagogiske og mindre spekulative, dybe og idealistiske end hos andre platoniske skoler.