Det er en spøjs tjans at skulle anmelde en stor digters allerførste digte, for hvad er i grunden spillerummet? Hvad kan man andet end enten rose til skyerne eller stivnakket hævde, at den unge digter ikke var nær så god, som hun senere blev?
Svenske Karin Boye (1900-41) var kun 15 år, da hun skrev de første af digtene til ’Skyer’, og ikke mere end 22 år, da debutdigtsamlingen udkom i 1922. Med det i tankerne var jeg mest af alt bekymret for at komme til at ’befamle’ Boyes debut, som om en anmeldelse af et så ungt menneskes digte uundgåeligt vil blive som at lukke næverne om en blafrende sommerfugl.
