Gabrielle Zevins tommetykke ’I morgen og i morgen og i morgen’ er en fortælling om kærlighed, kunst og computerspil. Den nørdnostalgiske dannelsesroman er lige så medrivende, som den er irriterende.
Hvis denne roman ikke bliver et seriehit, er der nogle typer fra streamingtjenesterne, der skal fyres
Gabrielle Zevins tommetykke ’I morgen og i morgen og i morgen’ er en fortælling om kærlighed, kunst og computerspil. Den nørdnostalgiske dannelsesroman er lige så medrivende, som den er irriterende.
Hvis denne roman ikke bliver et seriehit, er der nogle typer fra streamingtjenesterne, der skal fyres
Gabrielle Zevin skriver i sin hitroman fængende om computerspil, venskab, kærlighed og kunst.
Lyt til artiklen
Henter...
Der findes ting, som ankommer med så naturgiven lovmæssighed, at man tager dem for lige så givet, som at bøgen springer ud i maj.
Sådan en ting er hver bogsæsons tykke bøger, skrevet af halv- eller helunge amerikanske forfattere og lanceret som ’sensationsromaner’. Jonathan Safran Foer, Stefan Merrill Block, Colson Whitehead og Hanya Yanagihara har alle skrevet sådan en. De er alle ’En New York Times Bestseller’, mesterværker i metermål, fermt og fængende fortalt – aldrig dårlige, men sjældent helt så gode, som de bliver udråbt til.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
