George Orwell elskede roser. Han dyrkede dem i sin lille landsbyhave syd for London, mens Europa skælvede af uro og krig, og det er ikke tilfældigt, at den vigtigste modstandshandling i hans mest berømte roman ’1984’ er, når hovedpersonerne, Winston og Julia, elsker i det fri.

Vi er vant til at se Orwell som antifascisten, der skrev romaner om en frygtelig fremtid, men Rebecca Solnit, der er historiker, tilføjer lag, som udvider billedet, for Orwell viser sig virkelig at have brug for de grønne fingre, når han skrev.