I Ane Bjørns billedbog bliver der skruet op for volumen og givet los for de svære følelser.
Gro var lige ved at græde. Men så blev hun bare til en stor bjørn i stedet for. Det er hendes strategi, når hun får ondt i maven over, at de ældre drenge i skolen driller, eller at hendes forældre skændes.
Så løber hun ud i skoven for at være alene og brøle al vreden ud, indtil der ikke er mere tilbage, og hun kan tumle sig i græsset under solflimmeret fra birketræstoppene og høre på fuglene.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
