En af de store anker fra genrens indædte modstandere er, at krimien i form og natur er konservativ og konform. En forbrydelse begås, kaos slår til, men detektiv og politi opretter kosmos igen.
Med et plot med en begyndelse, en midte og en slutning er krimien lige så nytænkt og nyskabende som skrællede kartofler. Det er både rigtigt og forkert. Krimien dyrker gerne den gode fortælling, men er ikke nødvendigvis i indhold og udsagn bagstræberisk, regressiv og reaktionær.
