Lyt til artiklen
Der er godt grøde i danske spionromaner for tiden. Det myldrer faktisk med vort hjemlands agenter.
Men hvor tidligere vi-ved-at-de-ved-at-vi-ved-romaner om gedulgt fortrolighed og fordækte handlinger enten lagde sig op ad Ian Flemings vareæstetiske ramasjangverden eller John le Carrés mere beskedne smøger i storbyer, sikre huse og falske postkasser, er der kommet en ny trend i genren: spioner med privatliv, kernefamilie og børn, der skal passes.
