Iselin C. Hermann tør skrive efter sit eget hoved og sine egne sanser, og det giver hendes novellesamling ’Tid finder sted’ en særlig tidløs skønhed.

Sådan må man vel egentlig ikke skrive i 2025. Eller hvad?

»For mig er skriveprocessen, i ordets bogstaveligste forstand, et håndarbejde, da alle mine bøger er skrevet i hånden to til tre gange, hvorefter jeg skriver dem ind på computer«, fortæller Iselin C. Hermann på sin hjemmeside. Foto: Philip Parsiphal Nørgaard
»For mig er skriveprocessen, i ordets bogstaveligste forstand, et håndarbejde, da alle mine bøger er skrevet i hånden to til tre gange, hvorefter jeg skriver dem ind på computer«, fortæller Iselin C. Hermann på sin hjemmeside. Foto: Philip Parsiphal Nørgaard
Lyt til artiklen

En kvinde hænger tøj til tørre i en gårdhave i Damaskus. Søjler på begge sider og en overdækket iwan for enden; en højloftet iwan, der i de rige gamle huse var udendørsstuen, som gav skygge og forsøgsvis kølighed på varme dage. Kvinden hænger småbørnstøj op, trøjer i mange størrelser og farver, undertøj, skjorter og et par store mandebukser. »En hel familie, som lige nu er et andet sted, på en lang snor i solen«.

Iselin C. Hermann har sans for skønhed. »Det, som sikkert har været en smukt udhugget vase, hvorfra vandet plaskede, er nu en afklippet grøn vandslange, som sprøjter en tynd stråle et par centimeter op i luften. (...) den halvt afblomstrede rose i blikspanden, det lasede gardin, pappladerne foran døråbningen«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her