En kvinde hænger tøj til tørre i en gårdhave i Damaskus. Søjler på begge sider og en overdækket iwan for enden; en højloftet iwan, der i de rige gamle huse var udendørsstuen, som gav skygge og forsøgsvis kølighed på varme dage. Kvinden hænger småbørnstøj op, trøjer i mange størrelser og farver, undertøj, skjorter og et par store mandebukser. »En hel familie, som lige nu er et andet sted, på en lang snor i solen«.
Iselin C. Hermann har sans for skønhed. »Det, som sikkert har været en smukt udhugget vase, hvorfra vandet plaskede, er nu en afklippet grøn vandslange, som sprøjter en tynd stråle et par centimeter op i luften. (...) den halvt afblomstrede rose i blikspanden, det lasede gardin, pappladerne foran døråbningen«.
