Kristina Stoltz skriver ganske smukt i opfølgeren til erindringsromanen ’Paradis først’. Men sproget slår også knuder på sig selv.
Man kan uden at tage munden for fuld sige, at sproget i Kristina Stoltz’ nye roman, ’Vild’, er smukt. Ja, faktisk er det smukke sprog vel den egentlige hovedperson her.
Det slynger sig gennem tiderne og vikler sig ind i naturen, da fortælleren er taget i sommerhus for at skrive. Visse passager kan man næsten ikke læse sig igennem for bregner og brændenælder, syrener, anemoner og lavendel, og det er alt sammen smukt skrevet.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
Politiken laver masser af lyd, og her har vi samlet det hele til dig. Lyt til store lydfortællinger og hør vores journalister læse artikler op.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
