Der er noget over islandske krimier, som på fransk hedder je ne sais quoi (på dansk: jeg ved ikke hvad). Udefinerbart bjergtagende. Måske er det, fordi jeg på forhånd elsker Island med alt, hvad der er i øen af voldsomhed og aktive vulkaner, saga og skæbne, mutte mennesker med humor samt en natur, som ligner et eventyrligt Edens have forklædt som mystisk månelandskab med elv og fjeld.
Arnaldur Indridason er blot en blandt flere islandske forfattere med og uden krimi foran, som skriver fascinerende, panoramisk og inciterende. Med et viljefast albatrosvingesus, som er noget mere bortblæsende end et dansk vindpust fra barndoms alrum og alkove. Her i hans fjerde bind om den pensionerede og moralsk anløbne politimand Konrad går vi ind i en labyrint med irgange til fortiden i sporet på mordet på Konrads svindleriske far.
