Lyt til artiklen
Spionromangenren er litteraturens mest semiotiske.
Tegn er flygtige, og hvis du ikke tyder dem i flugten, bliver det skæbnesvangert: Manden i lang frakke, som blot vil snakke, kan være din bøddel. Postbuddet er en pistolmand med pakker, din nabo en stikker. En net kvinde tilsyneladende i nød din bratte død. Desuden taler vi om falske postkasser, sikre huse, kodesprog forklædt som klicheer og sorte biler, som holder alt for længe ved din gadedør. Verden er fordækt, kun den, som kan læse falskheden, overlever.
