I Gisèle Pelicots erindringsbog får vi retssalsdrama, efterspil og et vidnesbyrd om overgreb, fortalt med en ganske særlig sproglig ømhed. Og viljestyrke.
Hun bød sig ikke til. Hun gav aldrig lov. Hendes krop var pumpet med bedøvende og muskelafslappende stoffer. Hun anede intet om de 200 voldtægter, hendes mand havde sat i scene.
Alligevel handler Gisèle Pelicots bog om skyldfølelse og skam. Om at forklare sig selv og en vantro omverden, prøve at fatte.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
