0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Soldat på eventyr

Ny bog fortæller historien om soldaten Jakob Birger Hansen, der søger store udfordringer.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
RUNE PEDERSEN
Foto: RUNE PEDERSEN
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er langt fra den tapre landsoldat, der slæbte kanonen tilbage fra Dannevirke, til dagens kontraktansatte soldat i sin pansrede mandskabsvogn, der patruljerer rundt i Irak eller på Balkan.

Det er både en udfordring og en arbejdsplads for unge mænd (og ret få kvinder).

Hvad er det for nogle mennesker, der vælger en professionel karriere i forsvaret, hvordan er deres liv under den daglige dont med træning og øvelser i Danmark, og hvordan er deres dagligdag, når de er udsendt på deres missioner i det fremmede?

Fremmedlegionen
For godt et år siden dukkede en af de store forlagssucceser op, bogen om B.S. Christiansens 'Et liv på kanten', og her er så historien om en anden soldat, der også søger de store udfordringer, Jakob Birger Hansen.

Han har været udsendt med fem forskellige hold til Kroatien, Makedonien, Bosnien og Kosova, en dobbelttur til Irak, og nu er han af sted med det hold, der i disse dage er på vej til Afghanistan.

For at det ikke skal være løgn, fik han for fire år siden orlov fra sit regiment og lod sig hverve til Fremmedlegionen, noget han dog flygtede fra efter syv måneder, da han fandt ud af, at den kadaverdisciplin, der herskede der, ikke var noget for en selvstændigt tænkende oversergent, der kan sin militære metier.

Her og nu
Bogen, der er fortalt til en tidligere presseofficer i Irak, er godkendt af forsvaret, inden den blev udgivet. Der afsløres ingen militære hemmeligheder.

Den fortæller om en ung mand, der søger ind i hæren for at søge eventyr, men også for at finde tryghed efter en noget kaotisk opvækst.

Bogens titel virker som lidt af en tilsnigelse. Det er tilfredsheden ved at kunne sit job, fungere i et team med nogle gode kammerater og komme ud på eventyr i det fremmede, der tiltrækker hovedpersonen. Nogle nationale eller mere etiske spørgsmål tager bogen ikke op.

Det er en bog for de unge, hvor handling her og nu er sagen. Morgendagen tager vi, når og hvis den kommer.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce