En forårsdag i 1993 blev den amerikanske læge David Gunn brutalt myrdet. Skudt gennem hovedet på kort afstand. Gunn arbejdede til daglig på en abortklinik i Florida, et arbejde, der i visse fundamentalistiske kredse betragtes som regulær krigsførelse mod Gud og hans skaberværk. Morderen var overbevist om, at han førte Guds vilje ud i livet (eller døden) ved at sende et nimillimeter projektil gennem kraniet på lægen. Kort efter mordet dukkede den evangeliske præst Paul Hill, der tilhørte en kristen organisation med det foruroligende navn 'the Army of God', op i et tv-program, hvor han retfærdiggjorde mordet på Gunn. Hill indså imidlertid, at handling er bedre end ord, og om morgenen 29. juli 1994 lå han således på skjul uden for samme abortklinik i Florida, hvor Gunn et års tid forinden var blevet myrdet. Da lægen John Britton og hans assistent James Barrett ankom, sprang Hill frem fra sit skjul og tømte pistolens magasin i de to intetanende og forsvarsløse mænd. Begge omkom på stedet. Fanatisme 11. marts 2002 brød en brand ud på en pigeskole i Mekka. Det tog ikke lang tid for brandvæsen og ambulancer at nå frem til skolen, hvor de imidlertid blev standset af det religiøse politi, der havde blokeret den sidste strækning op til bygningen. Man måtte ikke forsøge at redde pigerne, for brandfolkene var alle mænd, og pigerne var ifølge de religiøse vogtere ikke anstændigt påklædte. Den dag brændte femten unge piger ihjel - fordi de havde haft idræt! De to beretninger er blot to af utallige eksempler på, hvordan religion kan føres så langt ud i ekstremerne, at den slår ihjel. Den amerikanske religionsforsker og præst Charles Kimball har i den sammenhæng skrevet en yderst nyttig og relevant bog om den religiøse fanatisme med den meget sigende titel 'When Religion Becomes Evil'. Vigtigt spørgsmål Kimball har et mangeårigt studium af mellemøstlig religion bag sig og er samtidig grundigt orienteret i nyreligiøse bevægelser i især USA og Asien. Netop fordi Kimball selv er religiøs, kan han analysere den religiøse fanatisme på en særlig loyal og nuanceret måde. For Kimball at se er det ikke religionen som sådan, der er ond og destruktiv, men religion kan - ligesom alle andre mellemmenneskelige instanser - bruges i både gode og onde sagers tjeneste. Det er jo banalt nok. Men hvornår og hvordan bliver religionen så ond og destruktiv? Eftersom religionen ser ud til at være kommet for at blive, og man derfor ikke bare kan håbe på, at den forsvinder af sig selv, og eftersom det må være i samfundets interesse at dæmme op for den religiøse fanatisme, må det siges at være et vigtigt spørgsmål. Ikke mindst i dag, hvor vi har religiøs ekstremisme i form af terror og æresdrab tæt inde på livet. Faresignaler Kimball opererer med fem faresignaler, der afslører, når en religion er ved at udvikle sig i en destruktiv retning: Påstande om absolutte Sandheder, blind lydighed, etableringen af den 'ideale' tid, når målet helliger ethvert middel og endelig erklæring af hellig krig. Når et eller flere af disse faresignaler melder sig, er det på tide at råbe vagt i gevær. For så er der en potentiel risiko for, at religionen dræber. Moderat religiøsitet Det er en af bogens styrker, at den forsøger at give et bud på, hvordan fanatismen kan imødegås. Kimball tror ikke på, at den radikale sekularisme eller demokratisme kan håndtere udfordringen, fordi dens religionskritik som oftest blot får den modsatte effekt: Fanatikeren bliver mere fanatisk. Kimballs bud går i stedet på, at det må være i alles interesse at fremelske den moderate religiøsitet, hvor den religiøst søgende kan finde det, han søger efter, uden at det ender i vold og fanatisme. Alt i alt en bog, det ikke er til at komme uden om længere. Et nuanceret og tiltrængt bidrag til den mere end aktuelle debat om religion og fundamentalisme.