I 1946 arbejdede videnskabsmanden Percy Spencer på det militære elektronikfirma Raytheons nyeste opfindelse magnetron - et aggregat, der skulle bruges til militær kommunikation via mikrobølger. Mens han i en pause stod og lænede sig op ad apparatet, opdagede han, at en chokoladebar, som han havde i lommen, var blevet blød, varm og begyndt at smelte. Spencer funderede over, om det kunne være mikrobølgerne, som havde denne virkning. Han anbragte derfor en pose popcorn foran maskinen. Og ganske rigtigt. Efter kort tid begyndte æsken at bulne og kornene at knitre lystigt. Potentialet var indlysende, og få år senere var den første mikrobølgeovn opfundet. Rumrejser Anekdoten illustrerer pointen i to nye bøger, der begge forsøger at vise, hvordan vi kan takke militær forskning for så godt som alle større teknologiske landvindinger i den civile sfære på grund af de såkaldte spin offs - uforudsete bivirkninger af militær forskning. Men hvor 'The Fruits of War' af Michael White tager munden lige lovlig fuld og i sit kursoriske værk henfører så godt som alle civilisatoriske fremskridt til militær, krig og menneskets uvægerlige selvdestruktive drift, holder David Hambling sig i sin bog 'Weapons Grade' strengt til det, vi i dag forstår ved moderne teknologi. I stedet for som White at slæbe læseren helt tilbage til begyndelsen af vor tidsregning, indleder David Hambling sin grundige gennemgang med tiden omkring Anden Verdenskrig, hvor de afsindige anstrengelser for at komme først med raketbomber, der kunne tilintetgøre fjenden på afstand, førte til udviklingen af sofistikeret raketteknologi, som siden gjorde det muligt at sende satellitter i kredsløb og Armstrong til Månen. Og i løbet af de næste knap 400 sider beskriver Hambling, hvordan alt lige fra atomkraft og walkmen til læderjakker og kvartsure er biprodukter af militær forskning. Hvordan mobiltelefonen blot var en videreudvikling af feltradioen. Hvordan GPS oprindelig skulle hjælpe ubåde til at stedfæste deres præcise lokalitet. Og hvordan såvel mikrochip som kvartsure skulle styrke præcisionen i missilstyresystemer. T-shirts og solbriller Så godt som intet fremskridt i den civile verden synes at kunne sige sig fri fra en militær forløber. Således viser Hambling, hvorledes den laserteknologi, som i dag bruges i dvd- og cd-afspillere, og som gør det muligt at foretage smertefrie synskorrektioner og operere med laserskalpeller, har sine rødder i en række militære forsøg på at udvikle en dødsstråle allerede i 1960'erne. Ja, selv vores garderobe er fyldt op med levn fra hærstyrkernes hittepåsomhed: Fra den vandskyende trenchcoat med skulderstropper (der oprindelig var til handsker og baret) og den korte læderjakke, som piloterne bar i Anden Verdenskrig for at skærme sig mod kulden i de højere luftlag, til T-shirten og Ray Ban-solbrillerne, som skulle beskytte piloter mod det voldsomme lys og den ultraviolette stråling, når man nærmer sig atmosfærens yderkanter. Alt, alt stammer fra militære idémagere. Den historiske gennemgang byder måske ikke på mange overraskende nyheder (med en nævneværdig undtagelse - at velcro og teflon begge er civile opfindelser fra henholdsvis 1948 og 1945), men oplysningerne er serveret så levende og med en sådan detaljerigdom, at man ikke lægger mærke til, at man pludselig er halvvejs i bogen. Det er en løbsk buldrende beskrivelse, hvor man næsten drukner i overfloden af anekdoter, som grangiveligt vil vække lykke ved enhver middagskonversation. Black research Endnu mere fascinerende - om end temmelig ringe dokumenteret - er et kapitel om fremtidige opfindelser, der befinder sig i militærets tophemmelige forskning, den såkaldte black research. Her præsenteres læseren for en række luftige fænomener: plasma-aerodynamik, der vil ophæve luftmodstanden omkring et fly og gøre det muligt at flyve med flere gange lydens hastighed uden synderlig brug af brændstof, og ikke mindst uden brag og trykbølge, når lydmuren brydes. Eller målrettede energivåben, der ville kunne få en bils dæk til at bryde i brand uden at skade resten af køretøjet. Usynlige fartøjer, beklædt med fuldt fleksibelt LCD-væv (som James Bonds Aston Martin i filmen 'Die Another Day'). Og PDEW ( penetrating direct energy weapon), et i teorien ufarligt våben, der ved hjælp af mikrobølger er i stand til på afstand at opvarme et menneskes krop og skabe en kunstig feber, som uskadeliggør offeret. Neutraliseret frygt Decideret skræmmende er det at læse, at det amerikanske forsvarsministeriums særlige forskningsenhed, Darpa, angiveligt er ved at udvikle en hjelm, som ved hjælp af elektromagnetiske stimulanser kan neutralisere frygt- og smertecentre i hjernen, så man kan effektivisere soldaters kampånd på slagmarken. Kilderne til disse projekter er i sagens natur yderst sparsomme og synes til tider at bero på en tvivlsom blanding af kvalificerede skøn og tilfældige lækager. Men omvendt har Hambling en solid pointe i, at militærteknologi ofte først præsenteres for offentligheden, flere år efter at den er taget i anvendelse. Det bedste eksempel er stealth-teknologien, som først blev afsløret i 1990 - ni år efter stealthjagerflyet Night Hawks første flyvetur. Og når man samtidig betænker, at det amerikanske forsvarsministerium alene i 2004 kastede 23 milliarder dollar af sit samlede militærbudget på over 300 milliarder dollar (svimlende 1,8 billion kroner) i 'sort', tophemmelig forskning, er det næppe usandsynligt, at der er overraskelser på vej. Etisk dilemma En væsentlig anke ved bogen er, at man skal helt hen til en tilfældig passage på side 206 for at finde dens centrale og i grunden forstemmende konklusion: At teknologisk fremskridt stort set udelukkende afhænger af militæret, der er den eneste rigtigt pengestærke institution, som er i stand til at kaste uhæmmede midler i grundforskning, idet civile firmaer er for optagede af et hurtigt og håndgribeligt afkast. Det skyldes, at militær finansiering er omgærdet af en helt særlig ånd, hvor man accepterer kolossale merudgifter til udvikling af nye opfindelser - et forhold, som bunder i frygten for, at fjenden får opfindelsen først. Derfor frigøres nærmest ubegrænsede midler til forskningen - uden nogen som helst form for sikkerhed for, at det ender med et brugbart resultat. Et sigende eksempel er udviklingen fra propelfly til jetfly. En udvikling, der kostede mere, end den civile luftfart nogensinde ville have kunnet oppebære, men som siden har revolutioneret vores måde at færdes på kloden på. Et mere nutidigt eksempel er udviklingen af neurale netværk og kunstig intelligens, hvor den amerikanske hær i dag tegner sig for 80 procent af klodens samlede investeringer. Det eneste, man som læser savner, er i virkeligheden, at Hambling forholder sig til det etiske dilemma i, at menneskets kreativitet kun synes at være i stand til at yde sit bedste, når det kommer til fantasifulde måder, hvorpå vi kan udslette vore naboer og fjender.