Fra en luders dagbog

Lyt til artiklen

Trætheden over at skulle i gang med endnu en omgang 'luderbetroelser' bliver gjort til skamme i bogen 'BlondAnett', hvor Morten Brask har været ghostwriter på en prostituerets diktafon-indtalte beskrivelser af sin dagligdag. Ridser i lakken Vel forfalder bogen stedvis til ren erotica i sine detaljerede beskrivelser af BlondAnetts lagenydelser, og vel lægger Brasks fascination af erhvervet sig til tider som en kedelig voyeuristisk fernis på teksten og truer med at kompromittere bogens formulerede ærinde. Men generelt er der tale om et vellykket indblik, der ikke glamouriserer prostitutionslivet, men holder det frem for læserne med rifter, pletter, stinkende kunder og bræk i lokummet. Krysterposition Undervejs holder man af denne kvinde, som slider med kærligheden og familierelationerne, og hvis hjemlige selskab begrænser sig til to kaniner. BlondAnett er uden illusioner og næsten uden længsler, forstår man af bogen. Alligevel har fighterånden ikke sluppet taget i hende, og den har hun haft brug for gennem hele sin forkrøblede opvækst. Hun mindes ikke en eneste glædelig begivenhed fra sin barndom, fortæller hun. Gys! BlondAnett korresponderer med beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen om dansk lovgivnings ambivalente forhold til prostitutionserhvervet; ulovligt, men ikke kriminaliseret. Og hun undrer sig. Det samme gør nærværende anmelder. At Danmark bør droppe krysterpositionen og beslutte sig lovgivningsmæssigt, står tindrende klart efter endt læsning.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her