Jeg har en ven, der overlevede Warszawa-ghettoen og senere Bergen-Belsen. Han plejer at understrege de tre ting, som gjorde det muligt: Held, held og held. Det held havde 13-årige Hana Brady fra landsbyen Nove Mesto i det nuværende Tjekkiet ikke. Hun blev gasset i Auschwitz i 1944 efter at have været omkring fæstningsbyen Theresienstadt. Børnehjemsbarn Alligevel er det en historie om håb og held, der ligger nede i hendes kuffert, som ad sære veje nåede Japan. Hana Brady ville være lærerinde. Nu lærer børn i Japan om hendes historie. Fordi de har så mange sko og kufferter i Auschwitz, indvilgede museet dér i at forære enkelte genstande til et nyt museum for børn i Tokyo. Heriblandt var Hanas kuffert med tydelig angivelse af hendes navn, fødselsdato og status: »børnehjemsbarn«. Bevægende gensyn Et utroligt held følger Fumiko Ishioka, da hun på vegne af nysgerrige børn forsøger at spore pigen fra Nove Mesto. Og se: ud af historiens mørke træder et menneske, som har levet og efterladt sig spor. Familiefotos, historier fra landsbyen og endelig de fem, bevarede tegninger fra Theresienstadt. Det viser sig, at hendes ældre bror overlevede og bor i Canada. Det er ret bevægende, da han ser sin søsters kuffert igen. Karen Levine åbner for en strøm af erindring i 'Hanas kuffert'. Så man forstår, at der i hver eneste brille og hver eneste tandbørste i Auschwitz gemmer sig lignende historier. Det er en smuk, lærerig og heldig bog.
Hvad Auschwitz-kufferten gemte
Lyt til artiklen
