At fjerne lig, bortsprængte kropsdele og ueksploderede granater er ikke normalt en del af optakten til en fodboldkamp. Men det er heller ikke alle fodboldkampe, der er normale. Fordragelig dyst Tag eksempelvis de opgør, som en frysende formiddag 25. december 1914 blev afviklet ved frontafsnittene i Flandern. Hvor de siden begyndelsen af august havde kæmpet bittert om nogle få hundrede meter jord - knap en halv million mand var allerede blevet dræbt på den konto - trådte britiske og tyske soldater nu flere steder frem i den kristne højtid og udfordrede hinanden til en mere fordragelig dyst. Tabte illusioner Dødsfjenderne, som nogle steder lå i skyttegrave blot tyve meter fra hinanden, udskiftede for en dag blykugler med læderkugler. Lerjorden var frosset til, træerne skudt i sønder og alt dyreliv udryddet. Tilbage i dette livløse landskab var kun en flok underjordiske skikkelser med lusebefængte uniformer og tabte illusioner. Trusler om henrettelser Hvordan disse mænd, der var opflasket på en besk mikstur af hadefuld propaganda og stram militær disciplin for en kort stund kunne lægge våbnene og strække hænderne frem mod den fjende, de dagligt stræbte efter livet, er en historie om det glade vanvid midt i det forrykte sceneri som Den Store Krig 1914-1918 var. Historien er ikke ukendt, men det er den tyske journalist Michael Jürgs, der har ære af at have udfoldet beretningen og sat den ind i et større kultur- og mentalitetshistorisk perspektiv. Den på mange måder kuriøse fortælling om de edsvorne modstandere, der fejrer jul sammen ved at spille fodbold, arrangere boksekampe og udveksle gaver får takket været Jürgs omhyggelige afdækning af tankegange og handlemåder hos de involverede soldater et langt mere nuanceret eftermæle. Ikke alle 'gravkrigerne', som den tyske krigshelt og forfatter Ernst Jünger kaldte kombattanterne, brød sig om den uventede fraternisering og i det trygge bagland hos de firestjernede generaler og i boulevardpressen blev nyheden om det spontane fredsinitiativ (som i øvrigt udgik fra tyske tropper) modtaget med bandbuller om landsforræderi og trusler om henrettelser. Krigens groteske teater Der er ikke gjort meget ud af, hvordan de mange hundredtusinde soldater på begge sider, som ikke havde kristen baggrund, oplevede denne fejring af den kristne frelser, og bogen er desuden lidt vel springende i sin struktur, som skiftevis lader os krybe rundt på alle fire sammen med soldaterne i felten og samtidig forsøger at analysere krigens historiske og politiske placering i eftertidens bevidsthed. Men det er beskedne minusser målt mod bogens generelt vellykkede skildring af en af krigshistoriens mest groteske - og løfterige, om end kortvarigt sådan - begivenheder. Og kampen? Måske 4-1 til briterne, måske 3-2 til tyskerne. Det er uvist. Eneste resultat som er værd at notere: 14 millioner soldater og civile mistede livet i krigens groteske teater. Saglig og informativ I samme boldgade finder vi H. P. Willmotts store bog med den enkle titel 'Første Verdenskrig'. Det er et billedskønt værk, for så vidt som krigens rædselskatalog af ødelæggelser og lemlæstelser har noget skønt over sig. På tekstsiden er bogen saglig og informativ, men henvender sig ikke til dem, der vil vide mere end det mest nødtørftige om krigens årsager, udfoldelse og konsekvenser. I sin brede fremstillingsform har Willmott fundet plads til politiske forhandlinger, militære strategier, krigskirurgi, udvikling af nye våbentyper, tilværelsen på hjemmefronten med kvindernes ændrede samfundsmæssige betydning, de store slag - kald det hellere slagtninger - og soldaternes liv og død i ethvert tænkeligt hjørne af den vidstrakte krig.