Bjarne Slot Christiansen, eller B.S. som han selv og hans soldaterkammerater kalder ham, var professionel elitesoldat i Jægerkorpset i 28 år. Han gennemgik den mest utroligt fysisk og psykisk krævende uddannelse, som han beskriver i detaljer, og blev blandt meget andet en af landets dygtigste faldskærmsudspringere. Tough mand For tre år siden lagde han uniformen og har siden optrådt på eventyrrejser i tv, som rådgiver for Bjarne Riis' cykelimperium og konsulent i sikkerhedsspørgsmål. En rigtig tough mand, der ved, hvad det vil sige at klare sig i de mest ekstreme situationer. En rollemodel for raske drenge. Dyrekøbte erfaringer Hans erindringsbog er en meget lang repetition af alle de øvelser og træningspas, han gennemgår, men fortæller ikke meget om de militære operationer, han har deltaget i. I disse terrortider er specialstyrker med netop hans erfaringer og viden aktuelle og efterspurgte, så efter hans 15 minutters berømmelse som tv-stjerne på rejse over sne og is, op ad lodrette bjergsider og ned ad fossende floder må man håbe, at han finder bedre anvendelse for sine dyrekøbte erfaringer. De er, når man skræller alt machoen bort, at man må være ærlig over for sig selv og erkende sine begrænsninger. Og det kan man jo ikke indvende noget imod.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























