Når Ole Rømer i dag er verdensberømt, skyldes det, at han i 1676 opdagede 'lysets tøven'. Opdagelsen blev offentliggjort som et halvandensides referat i et parisisk videnskabeligt tidsskrift - med noget nær verdensrekord i fejl og misforståelser. Brændte notater Jan Teuber gør i sin artikel opmærksom på, at selv tidsskriftets forkortede titel øverst på siden er fejlstavet 'Jorunal' ('Tidsskirft'). Rømer var ikke meget for selv at offentliggøre sine resultater, og mange af hans skitser og notater gik tabt ved Københavns brand i 1728. Romantisk myte Til gengæld var han en såre praktisk matematiker: I Paris skaffede han vand til Versailles' mange fontæner. Og herhjemme blev han 'politimester' i København, et embede, der omfattede blandt andet renovation, brandvæsen, vandforsyning og skibsmåling samt opsyn med handel, håndværk og udlændinge. Samtid og eftertid har undret sig over, at en stor videnskabsmand som han spildte tiden med den slags og tilmed gik til opgaven med stor entusiasme, men det var der andre i tiden, der gjorde (Newton f.eks.), så måske ligger vi, antyder Dan Charly Christensen, under for en romantisk myte om den geniale forsker.
Praktisk Rømer
Lyt til artiklen
