Med en veldoseret blanding af galskab og galsind forstyrrede Røde Mor den hjemlige hygge op igennem 1970'erne. Røde Mor var et mangehovedet kollektiv, der lavede plakater og tegneserier, musik og almindelig uro. Hele virksomheden bliver nu dokumenteret i en stor og smuk (rød) bog. Olav Harsløf og Thomas Kruse, der selv er en Rød Mor, har samlet i hundredvis af grafiske arbejder og fotos, som bliver kommenteret undervejs. Glohed nostalgi Røde Mor var en unik blanding af nyt og gammelt. Af kritisk afstand og intenst nærvær. Af elektriske guitarer og grov linoleum. Af røgbomber, papnæser og markante politiske holdninger. Musik og gøgl gjorde Røde Mor til folkeeje. Og plakaterne hang på alle mure. I betragtning af, at der var mange forskellige kunstnere med, er det forbløffende, at billedsproget er så ensartet. I denne bog er der sat navn på, og man kan se, at Yukari Ochiai er rigtig god. Det var ellers Dea Trier Mørch, som folk kendte bedst. Røde Mor bestod i øvrigt mest af mænd og sangstemmen tilhørte Troels Trier. Røde Mor sagde i en programerklæring, at selv om hun arbejder for revolutionen, så skal hun nok sørge for at holde maden varm så længe. Denne udgivelse er glohed nostalgi. En enestående - nærmest dugfrisk - samling af højt humør og faste meninger.
Det var Røde Mor
Lyt til artiklen
