Forleden aften, da jeg sad og fik en klump i halsen, mens en proppet Royal Albert Hall jublede til tonerne af 'Pomp and Circumstance', gik det op for mig, at rigtig glade med røde kinder og strålende øjne er vi først, når vi er sammen om en fælles oplevelse. Ikke at det absolut skal være 'Last Night at the Proms'. Ikke at man skal være en gammel koloniromantiker, som gerne ser Union Jack blafre over alverdens have. Ikke at det overhovedet er en original tanke, at fællesskab skaber glæde. Men himlen skal vide, at de bøger, som i bredfyldt mål vælter ud hos boghandlerne med gode råd om, hvordan vi bliver glade/perfekte/rolige/succesrige/raske, heller ikke rummer én original tanke. Til gengæld går de næsten alle på, at det er som individer, vi hver især skal udvikle os og blive stærke. Eventyret om musene Personligt tror jeg mindre og mindre på, at selvudvikling på den p.t. moderne intense navlepillende facon er vejen frem. Hvilket ikke er det samme, som at man bare skal lade stå til. Men mange andre må tro på det. Eller også køber man simpelthen den type bøger, ligesom man anskaffer sig en lottokupon. I håb om at der på et eller andet tidspunkt vil blive gevinst. Det er den eneste forklaring, jeg kan se på, at 'Skab dit eget held' er blevet så stor en succes. Bogen er spansk, skrevet af Álex Rovira og Fernando Trías de Bes. Ifølge forlaget Bazar er bogen en international succes og udgivet i over 50 lande. I virkeligheden er den ikke andet end en ny version af 'Hvem har flyttet min ost?', et eventyr om nogle mus. De mus, som forstod forandring og rettede sig efter den, klarede sig. De, der gik efter maden på de samme gamle steder, selv om der ikke længere var noget at spise, tabte. Banalt og primitivt Ligeså i 'Skab dit eget held' med undertitlen 'Hvorfor nøjes med tilfældigheder, når heldet kan vare evigt?'. De to forfattere er marketing coaches, den ene med basis i NLP (Neuro Linguistic Programming, red.). Det dybt banale og primitivt skrevne eventyr om et par riddere, som drager ud i en skov for at finde særlig magiske firkløvere, bærer da også tydeligt præg af alle de NLP- og visualiseringsteknikker, man kan komme i tanke om. Den ridder, som ser alting smukt og godt, som er sød og rar, og som ikke lader sine fordomme stå i vejen, vinder. Den sure og tvære, der ikke kan se skoven for bare træer, taber selvfølgelig. Halleluja! 'Livspyramide' »Den er da meget sjov«, sagde et par af mine familiemedlemmer, som er halvt så gamle som jeg. De er nok ikke så kyniske, eller også har de ikke lige læst den om Jonathan Havmåge og den om osten og den om ... De bærer alle det samme budskab. I virkeligheden er det dybt moralsk: Vær vågen, vær venlig, vær flittig. En anden succesbog, igen ifølge forlaget, denne gang Borgen, hedder 'Ryd op i dit liv - og giv plads til nye ideer og muligheder'. Den skulle de være vilde med i Tyskland, hvor de sikkert heller ikke griner af forfatterens navn: Werner Tiki Küstenmacher. Bogen handler om ens 'livspyramide', der består af ting, økonomi, helbred, andre mennesker, herunder parforhold. Det øverste trin på ens livspyramide er, 'hvordan du forenkler dig selv'. Syng! Højt og længe Lad mig sige det straks: Forenkl dit liv ved ikke at købe denne bog. Den er fuld af dårlige og stærkt forældede råd om stort og småt. Et enkelt, men nok så vigtigt eksempel er rådet om at reducere aftensmaden. Forfatteren mener, at »to måltider (frugtmorgenmad og en moderat portion varm mad til frokost) er tilstrækkeligt«. Det går imod alle fornuftige ernæringsråd. Imod takt og tone i 2004 går et ganske andet råd, et om, hvordan man giver værtinden blomster. Her skrives, at »en færdig dekoration i en skål med oasis er en populær lev enkelt-idé for både værten og gæsten«. Måske i Bayern ... Mit ganske gratis råd til læserne er: Syng! Højt og længe. Det vil gøre dig glad. Eller i det mindste få de stramme kæbe- og kindmuskler til at slappe af, og det i sig selv er en enorm lettelse.