Måske har man tjattet lidt til en fjerbold i baghaven. Måske er man den casual motionsspiller, hvis svedperler mangen en gang har fugtet gulvet i den lokale badmintonhal. Eller kanske man er den fjerlette badmintonbegavelse, der instinktivt tænker i løbebaner og footwork og med et overlegent smil har overskud til at donere modstanderen krydscut fra round the head og psykisk kontraspil. Praktisk og teoretisk godtepose Uanset graden af ens badmintonerfaring er der pædagogisk førstehjælp at hente i 'Badmintonbogen', der guider i alt fra opvarmning til korrekt smashteknik og taktisk træning i Danmarks mest udbredte ketsjersport. Med et resolut startkapitel kaldet 'Velkommen til min verden!' lukker badmintontræner Henrik Tingleff op for sin både praktiske og teoretiske godtepose. Og det er tydeligt, at der her er tale om en forfatter, der har svedt med såvel krop som knold igennem utallige træningstimer i hallen og deraf høstet stor praktisk erfaring i alle fjerboldspillets finesser. Illustrationer savnes Med Tingleffs ord er det en anden og særdeles taktisk verden, man uden pardon skubbes ind i, hvis man som undertegnende kun er motionsspillende badmintonspiller i fritiden. Derfor kan man indledningsvis snildt blive forpustet af alene bogens minutiøse indholdsfortegnelse, der oplister både opvarmningsøvelser, teknik, slagtræningsforløb og taktik. Men går man først i kødet på kapitlerne, er rådene kompetent beskrevet og krydres ofte af verdensmester Jonas Rasmussens konkrete råd, der tjener som friske input og giver et dejligt dialektisk forhold bogen igennem. Vær dog beredt på at nærlæse råd og beskrivelser mere end en enkelt gang - og helst afprøve dem i praksis i hallen - for både bogens layout og illustrationer lander langt fra kategorien 'indbydende'. Man savner til stadighed tegninger til støtte for bogens sort/hvide fotografier, der er i sig selv er illustrativt eksemplificerende, men sjældent nok til, at man fanger f.eks. slagteknikbeskrivelser i første hug. Skal prøves i praksis En beskrivelse som »lige før kontaktpunktet køres ketsjeren fra sidelinjen mod midten af banen ved et buk i albuen. Samtidig foretages et buk i håndleddet mod tommelfingersiden« er således svær at afkode umiddelbart, og her ville en simpel tegning af de forskellige slag og greb om ketsjeren være velkommen. Dertil ville flere oversigtstegninger af løbemønstre og slagteknik gøre, at også novicen, der kun er udrustet med baghavetræning, blev ført ind i badmintonverdenen uden glippende øjne og gab til følge. Manglen på tegninger fortæller, at 'Badmintonbogen' med vilje har valgt at starte et slag længere henne i spilalfabetet end A, men dækker til gengæld sporten til Å. Dermed ikke sagt, at badmintonbegyndere skal pakke sammen, når bogen åbnes, men blot, at det bedste udbytte kommer, hvis man har kurage til at prøve bogens råd af i praksis. Grundig og kompetent Det er ikke overraskende først her, 'Badmintonbogen' viser sin egentlige styrke som en bibel for badmintonspilleren, og Tingleffs enorme viden om sporten og særligt den pædagogiske psykologi bag badmintoninstruktørgerningen kommer til udtryk. Af den grund - og med sit væld af eksempler på øvelser, der ifølge Tingleff selv fremkalder både smil og sved - er bogen et must for den seriøse badminton- eller idrætslærer. Dog savner man bagest en samlet opslagsordliste med de forskellige slagtyper og tekniske som taktiske termer, så man lettere kunne bevare overblikket, når teknikbeskrivelserne buldrer derudad. 'Badmintonbogen' er en stærkt koncentreret pille af praktisk viden, der skal indtages og absorberes langsomt. For nybegynderen er bogens ekspertise som en hård smash mod kroppen, men magter man udfordringen og kan svare med et svirpet returslag, findes der p.t. ingen grundigere og mere kompetent teknik/taktik-bog på banen.