Hvem er Ebbe Kløvedal Reich? Han er det kit, som i årtier har holdt sammen på det officielle Danmark og det alternative Danmark. Uden hans tolerante vilje til at tage del, tage fejl, skifte mening, finde nyt standpunkt, tilbagelægge afstande, sammenføje og udvide vores begrebsverden ville det folkelige Danmark være fortabt. Den ideelle gave Så lad mig sige det i god tid og helt ligefremt: Disse erindringer om verden og Danmark siden 1940 er den gave, man skal give det historieinteresserede, men uvidende unge menneske, som vil prøve at fatte noget af forældrenes skæbne og tidsrum. I Grundtvigs fodspor 'Efter krigen - før freden' er blevet til som en foredragsserie i Vartov. Det er hans 'Tolvmands-minde-foredrag', inspireret af Grundtvigs 'Mands-minde-foredrag', som fandt sted i 1838. Dagen i dag er i øvrigt Grundtvigs fødselsdag, som vil blive fejret i Vartov. Lyset fra en kamilleblomst Det er en personlig erindringsbog, hvor Kløvedals liv slynger sig ind og ud gennem fortællingerne med en åbenlys diskretion - en mands minde. Det er ikke, fordi Kløvedal i opvæksten tilhørte noget ekstremt miljø. Hvad opvæksten gav ham, var lyset fra en kamilleblomst og et tidligt møde med det, der hedder kongemagten: En dag sad han med en kammerat ved Esrom Sø, så kom Frederik IX forbi og sagde: »Morgen, drenge!«, og drengene svarede: »Morgen, konge!«. Siden blev han royalist. Men måske også fordi han i det øjeblik dunkelt fattede den kendsgerning, at magt og ret bør være sammenfaldende. Gammel 68'er Dét er folkeligheden i et kort begreb, og den har ikke vundet fodfæste endnu, slet ikke i dag, hvor magten nok allierer sig med retssystem og lov, men ikke med etisk ret. En grundlæggende lunkenhed i hans karakter blev den direkte anledning til alle årenes frugtbare selvmodsigelser og frustrationer, som fik ham til at dyrke det modsætningsfyldte og det alternative. Da 1960'erne meldte sig, blev han oprører: Vietnam-demonstrant, atommarchdeltager, meningsmager, men ikke menings-smager. Intellektuelle havde ikke før været politiske. Og han glemte ånd og mystik. Måske løb det løbsk? Radikal politiker, anti-imperialistisk hippiemystiker, historiker med speciale i Fjernøsten? Uden forfængelighed Mange gange i bogen fremhæver han: »Det skulle vise sig, at jeg tog så grusomt fejl«. Og hvad har han ikke taget fejl af? Formand Maos proletariske kulturrevolution, lsd-rusen, det kollektive storfamilielivs ideologiske overmod og EF-afstemningen - et borgerligt eksperiment i hypnose, som fortalte danskerne, at de nu ikke var et nationalt folk, men en samling forbrugere. Kristendommen - ud og ind. Det Radikale Venstre - ud og ind. Den personlige historie er uden forfængelighed vævet sammen med en historiefortælling, som er indenlandsk og udenlandsk, og som giver klare overblik over alt det, vi nær havde glemt. Er folkeligheden og åndsfrihed på vej til at gå i forrådnelse? Er vi blevet informationsfattige? Håbet overlever.