Harald Bergstedt tilhører de døde poeters klub i dansk litteratur, ligesom Valdemar Rørdam - og af samme grund. Fra 1941 gik han den tyske besættelsesmagts ærinde, men modsat Rørdam blev han ægte partinazist og i 1946 idømt to års fængsel for propagandavirksomhed. Dermed var han også litterært lagt tot, længe før han døde i 1965. Selv de populære børnesange 'Solen er saa rød, Mor' og 'Jeg ved en Lærkerede' blev bandlyst i radioen. Boykotten blev hævet i 1963, men Bergstedt er aldrig vendt tilbage fra glemslen. Så stor var han heller ikke, selv om han faktisk var en god digter. Det er den korte version. Lektor Ida Nilsson fortæller en længere version i denne bog. Den er - modsat partisekretær Søren Espersens nylige helgenbiografi om Valdemar Rørdam - ikke skrevet for at pletrense manden og geninstallere ham på hans fordums trone, men for ud fra en gammel nysgerrighed at søge at forstå ham som digter, kulturpersonlighed og politisk skæbne. Det er al ære og forsøget værd. Desværre er det blevet en ufærdig mellemting af en biografi. Den lange version er hverken lang nok eller dybtgående nok.
Jeg ved en nazirede
Lyt til artiklen
