0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Til forsvar for utroskaben

Laura Kipnis mener, at parforholdet er en social spændetrøje, og at ægteskabsbrydere er frihedskæmpere. Begæret skal befries fra sin institutionaliserede nød.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er hårdt at være et moderne menneske. 49,5 timer tilbringer gennemsnitsmennesket i USA ugentlig på kontoret, og når de kommer hjem fra arbejde, er der også en del at tage fat på - rengøring, børnepasning, madlavning og ikke mindst parforholdet. Så hvornår har vi nogensinde fri i dag, hvor selv kærligheden er blevet noget, vi skal 'arbejde med'?

Det er et spørgsmål, Laura Kipnis stiller i sin veloplagte polemik 'Against Love', der river op i en af vores mest indgroede forestillinger om lykke: kærligheden. Drømmen om den eneste ene er ikke bare romantisk og urealistisk, skriver Kipnis, den er også et udtryk for, at det kapitalistiske samfunds arbejdsmoral er nået helt ind i soveværelset.

For hvis skyld? Så sandelig ikke for sjovs skyld, for med vores monogame forvaltning af kærligheden bliver der ikke meget tilbage af dét, der startede hele balladen: lysten. Det er den, Kipnis vil befri fra dens institutionaliserede spændetrøje - ægteskabet - og det gør hun med en parodisk-arkæologisk undersøgelse af kærlighedsbegrebet og en satirisk analyse af parforholdets diskurs.


Det har nemlig ikke altid været sådan, at man giftede sig med den, man var forelsket i - det er et moderne påfund, som de gamle grækere ikke gjorde sig nogen forestillinger om. For dem var begær og ægteskabelig lykke modsætninger - den første en momentan og altfortærende passion, den anden funderet på sikkerhed og stabilitet - der ikke kunne harmoniseres i en 'happy ending'.

Det er med borgerskabets indtræden på den historiske scene, at ægteskabet funderes på selvrealisering og følelser snarere end økonomi og fornuft, og i dag håber vi - de postindustrielle arvtagere - stadig på at finde en at leve lykkeligt med til vores dages ende.

Men vores romantiske drømme er i virkeligheden også produkter af økonomi og fornuft, forklarer Kipnis, og begreber som 'den eneste ene' og 'til vores dages ende' er forestillinger skabt af en kapitalistisk struktur, som skyr alt, der ikke kan rationaliseres og effektiviseres.

At være forelsket er i denne orden et forstyrrende element, som kan distrahere den enkelte borger fra hans eller hendes arbejdsmæssige pligter, så for at holde hjulene i gang i samfundet er det monogame kærlighedsægteskab blevet den institution, der skal overvåge, undertrykke og sublimere det begær, der ellers ville køre os af sporet.


Hvordan begæret holdes i tøjlerne i dagligdagen, viser Kipnis ved at analysere parforholdets regler. Her er der en bestemt talehandling, der dominerer, og det er forbuddet.

Vi holder nemlig dagen lang hinanden i ørerne med uskrevne love og indforståede regler, og dem giver 'Against Love' os ti siders eksempler på - fra det generelle (man kan ikke forlade huset uden at sige hvorfor, ligesom man ikke kan lade opvasken stå, vaske op på den forkerte måde, drikke lige fra mælkekartonen, krumme på dugen, krumme i sengen, have svært ved at falde i søvn uden at forklare, hvad man dog tænker på) til det mere specifikke: 'Du kan ikke aflevere den lejede bil uden at gøre den ren først, fordi din partner mener, at det hører sig til, selv om du har forklaret hende, at rengøring af bilen er inkluderet i prisen'.

Det er klart, at med den heftige overvågning af spontane impulser og individuelle lyster, er der ikke meget begær tilbage mellem de to partnere, der så i stedet kan rette opmærksomheden mod arbejde og samfundsmæssige pligter.


Ind i denne åndsforladte kærlighedshistorie sender Kipnis nu sin helt, utroskaben, der kommer individet til undsætning ved at nedbryde de sociale skranker, der har holdt det og dets lyster nede. Folk, der er utro, er i Kipnis' univers nemlig ikke feje kujoner, men beundringsværdige oprørere, der bryder normer og overskrider konventioner for at gøre individet frit - fra samfundets individualitetsudslettende rationalitet, fra traditionens tunge arv og fra tosomhedens mekaniske sex.

Det er især Karl Marx og Michel Foucault - begge notorisk promiskuøse herrer! - som Kipnis bruger til at argumentere for sine pointer, men de to filosoffers teoretiske pointer kunne vendes mod Kipnis' egen analyse, der hviler på de to metafysiske grundantagelser, at ægteskabet per definition producerer føjelige borgere til den industrielle samfundsmaskine, og at begærets tøjlesløshed per definition gør individet frit.

Hun overser imidlertid, at utro kan man kun være inden for ægteskabet, og at det kun er med nye, historisk betingede præventionsopfindelser, at vi kan gøre, som vi lyster uden at betale med vores frihed for det.

Men 'Against Love' er en polemik, og Kipnis er derfor ikke interesseret i at undersøge selvmodsigelser. I stedet smider hun en bombe ind i en af vores kulturs hellige institutioner og løber fra konsekvenserne. Hurtigt. For her skal ikke arbejdes med tingene.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement