0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ørets århundrede

'Musik til salg' er EMI's jubilæumsgave til sig selv, men kan også studeres med udbytte af udenforstående.

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Året i billeder. Filmens århundrede. I en visuel kultur løber øjet oftest med opmærksomheden. Fotografiernes og fjernsynsbilledernes fælles hukommelse.

Men det 20. århundrede var i høj grad også ørets århundrede. Fra Caruso til Duke Ellington, Frank Sinatra, The Beatles og Björk. Rundfunk og rock'n'roll. Århundredet, hvor ny teknologi først gjorde musikkens finkultur tilgængelig for masserne og siden gjorde populærkulturens skiftende musikalske diller til en kulturelt dominerende faktor.

I Danmark kan den historie groft sammenfattes i fortællingen om pladeselskabet EMI og dets lokale rødder i Skandinavisk Grammophon A/S. Derfor er den ambitiøse jubilæumsbog 'Musik til salg' blevet meget mere end et stort firmas selvtilfredse klap på egen skulder. Selv om den selvfølgelig til dels også er dét.

Men der bliver ikke lagt skjul på, at festen holdes på et tidspunkt, hvor den danske pladebranche er i en dyb krise, der bliver dybere for hvert år. Ironisk nok udkommer bogen, samtidig med at EMI-Medleys stormester Michael Ritto har forladt pladegiganten for at starte forfra i det små.

Jubilæumsbogen sørger for at sætte de mørke skyer i historisk perspektiv. For det første sættes den særlige danske nedtur i relief på baggrund af en succes, der i de foregående årtier langt oversteg hjemmemarkedsandelen i de lande, vi normalt sammenligner os med. Faldet er dybt, fordi tinden var tilsvarende høj.

Konkurrence fra radioen
For det andet kan man læse om mange andre tidligere kriser. Også den spæde pladebranche gik noget nær rabundus i kriseåret 1929. Foruden Depressionen var årsagerne konkurrence fra de nymodens talefilm og den fremstormende radio.

»På vore dages mediemarked tager vi det for givet, at det samlede medieforbrug stiger så meget, at nye formater og genrer absorberes side om side med de eksisterende. Sådan var det ikke dengang«, skriver Morten Hein. Spørgsmålet er da også, om det ikke også er sådan nu, hvor de nye tiltag er downloading, dvd og hele den digitale teknologi, som cd-revolutionen kun var en forløber for, og som cd'en som salgsprodukt til dels er blevet offer for.

Historien om en musikkulturrevolutions op- og nedture handler om teknologi, økonomi, politik og kunst. Tankevækkende er det at læse om den danske afdeling af pladeselskabets dans på de varme gløder, når grammofonpladernes to stormagter, Tyskland og England, har taget deres livtag i de to verdenskrige.

Gik man og troede, at 2003 var en afgrund af poppelop, så kan man finde trøst i Danmarks Radios Top Ti fra maj 1968. Her var Dorthe nummer 1 med 'Er De Greven fra Luxembourg', mens pladserne som 6 og 10 var okkuperet af de intelligenskvotient-udfordrende titler 'La la la' og 'Ha ha ha - hee hee hee'.

Bonusguf
Muntert er det også at studere avisreklamen fra 1915, der lokker med »de første og eneste eksisterende Grammophonoptagelser af Tegneren og Kabaret-Kunstneren Robert Storm Petersen«, der på dette tidspunkt havde »skabt sig en Popularitet uden Sidestykke«.

Foruden at charmere potentielle pladekøbere med en tekst med originale illustrationer af Storm P., lokkede His Masters Vovse med lydkvalitet:

»Selv om man her maa undvære hans fortræffelige mimiske Fremstilling, giver disse Optagelser på Grund af deres tekniske Fuldkommenhed og rene Gengivelse, alligevel et udmærket Billede af de Københavnertyper, som det er blevet Herr Storm Petersens Speciale at fremstille«. Lydkvalitet, underholdning og bonusguf. Fremtiden var for længst i støbeskeen.

'Musik til salg' rummer mange interessante fakta og detaljer fra det fordums. Det bliver delvis på bekostning af en noget afsnubbet skildring af det sidste kvarte århundrede, men, hånden på hjertet, så er det de mange skæppeskønne illustrationer, der får musikken til at spille. For en gangs skyld i øjet og ikke i øret.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce