Uden på bogen ser man hans ansigt: skuespilleren Peter Steen, med et lidt kryptisk smil, en meget pæn mand, måske også en dæmonisk mand. Det dæmoniske kan hænge sammen med hans seneste karriere - som politidirektør Gordon i 'Edderkoppen', eller som overklassemenneske i Per Fly's film 'Arven'. Overklassemenneske ... har man vel altid tænkt, når man så Peter Steen - den pæne mand, lidt høj og stiv i nakken - måske en »kropslig analfabet«, som Ingmar Bergman engang fik sagt til ham, uden at det sårede. En kritisk iagttager. En desillusioneret mand? Hans erindringer er overordentlig velskrevne og falder i to dele: barndommen/ ungdommen - og hans senere, lidt uformodede karriere som skuespiller. Han kom ind på Det Kongelige Teaters elevskole i 1960. Og han har ingen sentimentale sympatierklæringer, han skal af med. Poul Reumert var næppe en stor lærer - men bevares. Ebbe Rode skildres nøgternt og uden den særlige, dyrkende blidhed, som andre fortællere har lagt for dagen. Ebbe Rodes fjollede telefonopringninger f.eks., da Ebbe Rode er ved at blive gammel: »Ved du, hvad du skulle - du skulle spille Kong Gulerod!« Hvorfor skulle jeg det, spørger Peter Steen frimodigt. Eller John Price - præcist beskrevet som manden, der traskede af sted »med sit talent efter sig som et kulørt slæb, stolende på talentets kraft«.
At sige nej til sine forældre
Lyt til artiklen
