Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.


Verdenshistorien som enkeltmandsprojekt

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det kan gå grueligt galt, men ikke her. Svend Skovmands forsøg er faktisk imponerende. Fremstillingen er velskrevet og uden alt for graverende fejl. Specialister vil muligvis protestere mod nogle af forfatterens konklusioner. Men den, der forsøger at overskue større perioder, er nødt til at kaste sig ud i håndfaste generaliseringer og forenklinger for at få sammenhæng i det hele.

Skovmand skriver ud fra et traditionelt udviklingshistorisk perspektiv, ikke ulig P. Munchs gamle verdenshistorie, der i generationer var fast pensum i gymnasieundervisningen. Det er samme humanistiske grundsyn, men Skovmand er behageligt fri for den moraliseren og skråsikkerhed, som kendetegnede Munch.

Og hvor Munch reelt kun skrev europahistorie, er Skovmands perspektiv globalt. Når Europa alligevel fylder mere end resten af verden, skyldes det dels, at vi ved mere om Europa, dels, at den moderne teknologiske civilisation har rod i Europa og Vesten.

Men som Skovmand gør opmærksom på, er meget kommet udefra. Vigtige opfindelser som vandmøller, kompas, stigbøjle, skydevåben osv. er gjort uden for Europa. Ikke mindst Kina var helt frem til omkring 1500 teknologisk på niveau eller snarest foran Europa; man savner derfor en diskussion af, hvorfor Europa i de følgende århundreder uddistancerede alle andre kulturkredse.


Verdenshistorien er ikke noget givet, der er tale om begivenheder og fænomener, der skal kombineres og fortolkes. De lærde er ofte uenige, og den, der vil give en sammenhængende fremstilling, må vælge mellem forskellige, ofte modsatrettede fortolkninger.

De senere år har været præget af en stigende skepsis over for de generelle forklaringer af økonomisk og social karakter, som har domineret historieskrivningen indtil 1990'erne. Når Skovmand peger på faldende folketal som en forklaring på Romerrigets nedgang, gør han sig til talsmand for et synspunkt, som i dag næppe har så mange tilhængere som tidligere.

Og tilsyneladende ligger han under for traditionelle lutherske fordomme om, at det først var reformationstidens bibeloversættelser, der satte gang i udviklingen af folkesprogene. Men i både Nord- og Sydeuropa var der fra 1100-tallet en omfattende litteratur på folkesprogene. Der er sagaer, trubadurviser, ridderromaner, ballader.

Et par kort vedrørende sen-antik og middelalder bør kontrolleres og korrigeres, ellers er der ikke meget at brokke sig over. Man kan være uenig i nogle af vurderingerne, men de er altid nuancerede og fair.

Bogen er et tilbud til de årgange, der ikke havde nogen ordentlig historieundervisning i skolen, og som nu føler behov for at få historisk perspektiv på verden af i dag. Og så er verdenshistorien spændende og forfærdende. Roms fald, vikingerne, Djengis Khan, de store opdagelser, den amerikanske borgerkrig, Stalins rædselsregime, vor tids globalisering, den hele verdenshistorie på knap 600 sider. Bogen er et fund.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden