0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.


Verdenshistorien som enkeltmandsprojekt

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det kan gå grueligt galt, men ikke her. Svend Skovmands forsøg er faktisk imponerende. Fremstillingen er velskrevet og uden alt for graverende fejl. Specialister vil muligvis protestere mod nogle af forfatterens konklusioner. Men den, der forsøger at overskue større perioder, er nødt til at kaste sig ud i håndfaste generaliseringer og forenklinger for at få sammenhæng i det hele.

Skovmand skriver ud fra et traditionelt udviklingshistorisk perspektiv, ikke ulig P. Munchs gamle verdenshistorie, der i generationer var fast pensum i gymnasieundervisningen. Det er samme humanistiske grundsyn, men Skovmand er behageligt fri for den moraliseren og skråsikkerhed, som kendetegnede Munch.

Og hvor Munch reelt kun skrev europahistorie, er Skovmands perspektiv globalt. Når Europa alligevel fylder mere end resten af verden, skyldes det dels, at vi ved mere om Europa, dels, at den moderne teknologiske civilisation har rod i Europa og Vesten.

Men som Skovmand gør opmærksom på, er meget kommet udefra. Vigtige opfindelser som vandmøller, kompas, stigbøjle, skydevåben osv. er gjort uden for Europa. Ikke mindst Kina var helt frem til omkring 1500 teknologisk på niveau eller snarest foran Europa; man savner derfor en diskussion af, hvorfor Europa i de følgende århundreder uddistancerede alle andre kulturkredse.


Verdenshistorien er ikke noget givet, der er tale om begivenheder og fænomener, der skal kombineres og fortolkes. De lærde er ofte uenige, og den, der vil give en sammenhængende fremstilling, må vælge mellem forskellige, ofte modsatrettede fortolkninger.

De senere år har været præget af en stigende skepsis over for de generelle forklaringer af økonomisk og social karakter, som har domineret historieskrivningen indtil 1990'erne. Når Skovmand peger på faldende folketal som en forklaring på Romerrigets nedgang, gør han sig til talsmand for et synspunkt, som i dag næppe har så mange tilhængere som tidligere.

Og tilsyneladende ligger han under for traditionelle lutherske fordomme om, at det først var reformationstidens bibeloversættelser, der satte gang i udviklingen af folkesprogene. Men i både Nord- og Sydeuropa var der fra 1100-tallet en omfattende litteratur på folkesprogene. Der er sagaer, trubadurviser, ridderromaner, ballader.

Et par kort vedrørende sen-antik og middelalder bør kontrolleres og korrigeres, ellers er der ikke meget at brokke sig over. Man kan være uenig i nogle af vurderingerne, men de er altid nuancerede og fair.

Bogen er et tilbud til de årgange, der ikke havde nogen ordentlig historieundervisning i skolen, og som nu føler behov for at få historisk perspektiv på verden af i dag. Og så er verdenshistorien spændende og forfærdende. Roms fald, vikingerne, Djengis Khan, de store opdagelser, den amerikanske borgerkrig, Stalins rædselsregime, vor tids globalisering, den hele verdenshistorie på knap 600 sider. Bogen er et fund.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden