For en lille måned siden sprang en selvmordsbombe i en bus i Jerusalem. 28 israelere og amerikanske jøder mistede livet. Gerningsmanden måtte naturligvis være en ung fundamentalistisk muslim, hvis højeste ønske det var at dræbe så mange som muligt af de forhadte 'zionister', inden han kunne stige til himmels som martyr. Nej, ikke helt. Som det fremgik af de fotografier og historier, der gik verdenspressen rundt efterfølgende, var der tale om en venligt udseende, lidt trind gymnasielærer i starten af 30'erne, lykkeligt gift og snart far for tredje gang. Spørgsmålet ligger på tungespidsen: Hvad får mon en velfungerende person til at detonere sig selv og sprede død og ødelæggelse? Hvis man ønsker et svar på, hvad der har drevet mange palæstinensere til en frivillig død - herunder adskillige, der som ovennævnte gymnasielærer bryder det stereotype billede af en selvmordsbomber - er der hjælp at hente i den norske religionshistoriker Frida Nomes bog 'Martyrbrigaderne'.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























