I 1890 rejste to unge amerikanske missionærer til Congo: William Sheppard, der var sort, og Sam Lapsley, der var hvid - man kunne naturligvis ikke have en neger alene til at udbrede de kristne værdier for den presbyterianske kirke, de var del af. Drivkraften var en blanding af idealisme, opdagertrang og for Sheppards vedkommende desuden en bevidsthed om, at missionsgerningen kunne blive en trædesten i det sociale hierarki, som en sydstatsneger på det tidspunkt i USA umuligt kunne bevæge sig rundt i. Bevægelsen ind i det mørke Congo og opad i samfundet, det er én strøm i Kennedys biografi, skrevet på fascinationen af en mand, der havde råstyrke, karisma og stor personlig manøvredygtighed. Dertil var han bevidst om sin dobbelte identitet: Han er påklædt som en kolonial brite med tropehjelm, lærredstøj, gamacher og den riffel over skulderen, med hvilken han nedlægger adskilligt storvildt. Men han er en neger. Mundale Ndom - den sorte hvide mand - kalder de indfødte ham.
Sorte Livingstone
Lyt til artiklen
