I 1920 blev den 45-årige russiske filosof Nikolaj Berdjajev (på engelsk Berdyaev) arresteret i Moskva. Efter seks uger i isolation blev Berdjajev, der også var næstformand i forfatterforeningen og stifter af det halvofficielle Frie Akademi for Åndelig Kultur, kaldt til forhør hos Feliks Dsersjinskij, stifteren af det hemmelige politiske politi Tjekaen. 'Jern-Feliks' havde også indkaldt et par højtstående kolleger til at høre, hvad Berdjajev havde at sige til sit forsvar. Hvis de så frem til en filosofisk forelæsning, blev de ikke skuffede. Berdjajev leverede varen - som aristokratisk, velhavende verdensmand og nyudnævnt professor ved Moskva Universitet havde han selvfølelsen i orden, og som kristen filosof også tilstrækkelig stamina til ikke at lade sig knække af en smule isolation i Ljubjanka: I 45 minutter forklarede denne dybt apolitiske person sin uenighed med bolsjevismen og revolutionen. Og bødlerne lyttede og lod ham gå. I denne omgang. Berdjajev havde som student været arresteret under tsarens regime, fordi han havde deltaget i socialdemokratiske studenterdemonstrationer. Dengang blev han smidt ud af universitetet og eksileret til en nordøstrussisk provinsby. Siden studerede han i Tyskland og boede i Paris, men vendte tilbage til Ruslands hovedstæder. Og 20 år efter sin gamle dom stod han på grund af skarp kritik af den ortodokse kirke anklaget for blasfemi, da han blev 'reddet' af revolutionen i 1917. Det var således ikke ligefrem det gamle regimes mand, bolsjevikkerne havde med at gøre. Tsarregimets fald havde Berdjajev hilst velkommen, men revolutionen som alternativ måtte han med rædsel og afsky afvise. Grundlaget, han gjorde det på - det kristne - og måden han gjorde det på - den adelige intellektuelles - er emnet for en afhandling, der forsvares fredag for den teologiske doktorgrad. Doktoranden er Christian Gottlieb, der er københavnsk cand.theol., Master of Letters fra Cambridge og forskningsbibliotekar ved dronningens håndbibliotek.